søndag den 27. marts 2011

Hjemme!

Vi forlod Sydafrika med et brag! Fem minutter før afgang fra Jane åbnede himlen sig og regn og lyn og torden væltede ud. En afsked der signalerede dramatik - noget hjemrejsen dog lykkeligvis ikke blev præget af. Godt nok fik vi lov at vise Busters adoptionspapirer i retten og pas ikke mindre end 5 gange, så det var ikke ligefrem tid vi havde mest af, men vi nåede Air-bamsen i fin stil.



I 11. time var det lykkedes Lars hos FDM at skaffe en cradle til Buster plus tilhørende plads til mig, så han ikke skulle sidde hos os hele turen, og det var eddermame heldigt. Efter Buster havde gjort sig til ved sidemanden og vupti så fik vi byttet så Erik og Hugo fik plads ved siden af. Det betød at Buster kunne snorke hele natten i liften foran os og Hugo indtog gulvet nedenunder og dermed havde vi to stk rimeligt veludhvilede børn da vi ankom til Frankfurt kl meget meget tidligt.




Og så blev det Billund-tid. Der stod venner og familie ved begge ruder ind til bagagehallen, og Buster blev som ritualet foreskriver vist frem ved begge, inden vi kom ud og blev taget varmt i mod fra den anden side. Nøj, hvor var det rart at være dem der blev ventet på - endelig!








Tusind, tusind tak til alle der kom og satte gang i ankomsthallen og ønskede os velkommen hjem. Det var mageløst at se jer alle og drengene nød al opmærksomheden. Også tak for både traktement og fine gaver.

Bilen havde raget en skavank til sig på parkeringsplasen, for den ene bremse hængte, og vi kunne ikke køre særligt hurtigt hjem. Trods 1 time og tre kvarters tur hjem, sov begge drenge HELE vejen.



Det er den længste lur den yngste har taget i vores selskab, og det betød at han var frisk til at indtage sit hjem med vanligt Buster-overskud. Først med lidt skepsis, derefter med fuld power. Hugo og han har leget så det var en fryd, og ellers har han bare bøvlet rundt og puttet ting i munden og haft grineflip.



For eksempel var denne her leg umådelig sjov, og virkelig god træning for de små lårbasser der hejste ham op og ned ved sofabordet. Kuk kuk!






Hans første dag hjemme sluttede i badekaret (det meget meget lille badekar) med storebror, som måtte finde sig i at Buster delte både plask og sherifstjerner ud. Derefter blev han og hans tykke mave fuld af risengrød og majsvælling puttet i tremmesengen, hvor han da lige snuppede 11 sammenhængende timer, den lille stjerne.



Søndagen er også gået super. Buster udforsker (og propper ting i munden!) og vi andre løber efter ham og piller ting ud af den igen. Vi skal ikke for langt væk fra ham før han piber, men det er kun dejligt at han viser at han lige skal finde sine ben her. Et forsøg på at putte i barnevogn til formiddag resulterede i skrig og skrål, så det blev til en lur indenfor i stedet, men til eftermiddag lykkedes det ham at tage sin første og lange lur i vognen til alles store glæde. Han sov dog så godt at han først kom sent op og kombineret med sommertid blev han så først puttet kl halv ti.

Hugo synes vist dagen har været lidt lang. Mor og far har jo haft travlt med at pakke ud og gøre huset babyklar, hvilket der jo slet ikke var tid til inden. Der var eksempelvis ikke en ærlig brik vælling i huset, en barnevogn skulle samles, der skulle gøres plads til babytøj i kommoden og babylegetøjet skulle findes frem.
Men i morgen skal den stolte storebror i børnehave og han har selv bestemt at Buster skal med og vises frem. Han glæder sig!

1 kommentar:

  1. Maja - jeg smelter over dine skønne unger!! Hugo virker som en uendeligt kærlig og tålmodig storebror, og den lille... Man kan ikke lade være mig at smile når man ser hans skønne ansigtsudtryk. Ham skal I nok få fornøjelse af :-)))

    Jeg hæfter mig især ved forskellgen i Busters blik i lufthavnen mellem de mange fremmede mennesker (forbehold) og derhjemme hos jer (nærvær og spilopper). Hvor er det bare gode tegn!

    Jeg håber du vil nyde barselsboblen i fulde drag!

    Kærlig hilsen Annike

    SvarSlet