Begivenhedsrig dag

Først 9 mennesker i Impilos bil i 5 kvarter til ambassaden i Pretoria. Så lidt ventetid på ambassaden, hvorefter vi blev vist ind og fik lavet pas til Buster-børgen. Vi var en køn forsamling. Hugo og Alvin kravlede rundt under bordet, Solveig, den anden bebs, slog prutter så seriøse, at vi alle fik glæde af dem, og Buster kravlede rundt ovenpå bordet og valgte netop dette kvarter til at opdage hvor højt, han egentlig kunne råbe.

Halløj på ambassaden

Men vi fik passet og så gik turen til Abba House. Det var rigtigt fint at se det igen. Ikke meget havde ændret sig, men der var en dejlig ro over huset. Hugo var genert, men synes det var okay. Det var sjovt for ham at se hans gamle seng, som han har set billeder af, og et billede af ham selv på væggen, hvor man kunne se alle de børn der havde boet der.

Bagefter blev han dog lidt ked af det, men det havde ikke som sådan noget med børnehjemmet at gøre, men med den del af hans historie, som ledte op til at han kom på børnehjemmet. Det er den del vi altid har haft fokus på, fordi det er det han har det sværest med, så på den måde blev det bare endnu en anledning til at tale om det, og være sammen med ham om det. Så alt i alt et vellykket besøg, som jeg tror vil have en effekt fremadrettet i det arbejde, der fortsætter vores familieliv ud - nemlig at hjælpe ham med at komme overens med sin historie. Men hvor er jeg dog bare tæskestolt af den måde han håndterer det hele på - med følsomhed og ærlighed. Min store, seje Hugsen.

Tilbage hos Jane var der tændt op i grillen, og vi har netop sagt godnat efter en hyggelig og varm aften på terrassen i Janes formidable selskab.



Buster-bassen (i bogstavelig forstand) holder fest i varmen



Festen er ikke slut bare fordi mørket er faldet på



Fra lørdag er det slut med bare tæer i græsset og kombinationen af denne temperatur og dette tidspunkt