Regnbuen

Lørdag eftermiddag. Mine tre drenge og jeg i Eliassons Rainbow Panorama. Elsker den. Så smuk har vinterformørkede Århus aldrig været før.

Og jeg ved godt, jeg skylder opdatering på Busters nye vuggestueliv. Lad mig bare sige, at han eeeeelsker det! Mere om det senere.

Ældsten 5 år

Hugo - nu med fem år på bagen og to rokketænder i kæften

Den var længeventet, Hugos fem års fødselsdag. Så stort var det, at der måtte tre dage til for at fejre det.

Først kom alle Hugos tanter og venner til Sydafrikafest. Det havde længe været et brændende ønske at holde sådan en, og det var mildest talt en bragende succes.

Festen kulminerede i ungernes fremførelse af sydafrikansk gummistøvledans. Det var genialt.

Lego Lego Lego

Dagen efter var det familiens tur til at flage og synge og æde.

Og så blev det tid til det helt store børnehave-rykind.

Godt træt, men meget, meget glad, vinkede den femårige farvel til sine venner og festlighederne for denne gang. Han er dog allerede begyndt at spørge hvor mange gange, han skal sove, før han bliver seks år.

Smuksak

Ældsten er blevet fotograferet i børnehaven. Er han ikke bare for lækker?

Feriebilledspam

Vi kommer ikke udenom det. Jeg bliver nødt til at spamme jer med feriebilleder. Det hører sig ligesom bare til når familieferien igen begynder at lugte af madpakker og far-arbejde.

Først var vi en uge i mormors sommerhus. Her, sofahygge på en gråvejrsdag.

Hugo og fars nyeste påhit: At fiske. De skylder stadig den første gang aftensmad, trods det optimistiske smil.

 Og da solen kom startede vandkampen.

Buster Badeand
 

Brødrene Bandithjerte. Den gensidige beundring er ikke blevet mindre af ferietid med hinanden. (Og ikke et ord om alle de gange de har været ved at slå hinanden ihjel - de er vel brødre).

Og så indtog vi henholdsvis Sommerland Syd og Tolk-Schau Freizeitpark - to forlystelsesparker på hver sin side af den tyske grænse. Den ene var mere 70'er-agtig og "østtysk" end den anden, men møgungerne elskede hvert øjeblik. Særligt Ældsten er bidt af en gal forlystelsespark, så stor var hans lykke.

 Ældsten til hest...

 Og på hjul...

Og her med en uimponeret Yngsten i larvetog. Læg mærke til den nonchalant placerede albue på ryglænet.

Og i dag oprandt så dagen hvor Hugo og jeg indløste vores for længst indkøbte billetter til Cirkus Summarum.

Hold nu op en fest vi havde! Super forestilling og jeg er sikker på der ligger en fireårling ovenpå og drømmer om Bamse og Skæg og magi og kage...

Sommer i Løgten

Så skal jeg da lige love for at der gik hverdag i bloggen. Som forudset er det ingen smal sag at være full-time mama, og megen tid til funderen over barselslivet er det ikke blevet til.

Men så blev det sommer, og mine drenge får det ypperste ud af hver solskinstime i haven, i sandkassen, i jordbærbedet. Om et par dage har farmand ferie i to uger, og så står den på sommerhus og afslapning. Det bliver sweet.

Busters første møde med stranden - kærlighed ved første blik

Hugo og Buster tanker op efter en tur til Sculpture by the Sea. Hugo klogede sig rigtigt på kunsten fordi han allerede havde været der med børneren.

Buster og hans ven Aksel ses ofte og er gode til at lave ballade sammen

Et nyt kapitel

I morgen starter et nyt kapitel i vores post-Buster-tilværelse. Daddy starter på arbejde. Efter at have været mandsopdækket af både mor og far, må Buster i morgen nøjes med mor. Men også Hugo, som jo trods alt har gået i børnehave må indstille sig på forandringer. Fra nu af får han følgeskab af Buster når der skal bringes og hentes, og eftermiddagene indtil farmand kommer hjem vil nok blive præget af lidt mindre fri leg og lidt mere indkøb/madlavning/planlægnings-tjuhej.

Det har været en uvurderlig tid. Et frirum hvor vores eneste fokus var børnene. En tid der føltes som en lang overspringshandling, men som faktisk bare var en hel legitim frihed fra pligter, arbejde, logistik. Det har været en gave.

Foran mig ligger nu syv måneders barsel med Buster. Til jul tager Erik over, frem til 1. marts. Og på et eller andet tidspunkt mellem jul og marts skulle Buster gerne have fået den ønskede vuggestueplads, og der venter os så en hel bunke logistiske udfordringer, men det er en hel anden historie, og den tid, den sorg, ikke sandt?

I mellemtiden får jeg fornøjelse af at have ansvaret for disse to rollinger mellem kl 7 og 17 hver dag.

Det kan da ikke gå helt galt, vel?

To drenge

Jeg må af og til knibe mig selv i armen. Hvordan har jeg været så heldig at få lov at blive mor til to så mageløse eksemplarer af menneskeracen? To så uendeligt vidunderlige og umådeligt forskellige drengebørn. Jeg fattes ord.

Ældsten med hans sårbare og sensitive sjæl. Min store, kloge og følsomme dreng, med en evne til empati og menneskelig indføling, der gang på gang lægger mig ned. Med en evne til at mærke hver en følelse, der rører sig i ham og udtrykke den i ord. En tænksom sjæl uden filter, der tager sine livsvilkår ind med nøjsom refleksion. Han kæmper en kamp med at komme overens med det der blev hans historie - og han skal nok vinde den. Nok er han følsom, men han er også en fighter. Og megasej! Og sjov. Og åh så smuk og sød og omsorgsfuld. Og han gør mig mere stolt end nogen nogensinde har gjort.

Og Yngsten... Et lille menneske med en stor personlighed. En personlighed der afdækkes mere og mere af og med en sjæl, der stadig finder vej længere og længere ind under morens hud. En dreng der kan fylde og indtage et rum med sin umiskendelige tilstedeværelse - nysgerrighed og uimodståelige charme. Et lille drengebarn der allerede har vadet ind i så mange hjerter. Let til latter, let til bens, let til livet. Han har reageret på de omvæltninger hans korte liv har budt ham med dels en række sunde og forståelige og tydeligt læsbare reaktioner og dels med et overskud, som kun et menneske med styrke og resiliens vil kunne. Jeg kan slet ikke vente og glæder mig bare så meget til at se, hvordan sådan en lille vild brumbasse bare forsat vil indtage hele verden - og lægge den ned.