Maja-tid

Når nu man har et pragteksemplar af en baby, der ynder at stå op kl 5.17 hver da og putte kattemad, myrelokkedåser, rytmeæg, duploklodser m.m. i munden og smide ting i toilettet og få fingrene i klemme i køkkenskufferne, så kan man godt blive lidt træt, ik'... Og så er Maja-tid altså til enhver tid velkommen, og for første gang i min barsel havde jeg huset og haven helt for mig selv i dag. Oh, salig fryd!

Ovenstående var planen. Så kan det da godt være at jeg kun holdt 5 minutter udenfor fordi det var for koldt, og at jeg nåede at læse cirka en halv side på sofaen inden jeg faldt i søvn, men hey, det var sgu heller ikke så tosset.

Påske i solskinnet

Påsken har budt på en perlerække af fine oplevelser for os og Brødrene Bandit. Vejret har været decideret sommerligt og vi har ordnet have og set de to rødder indtage udeverdenen. Buster synes, det er en fest at spise jord, og hvad han ellers kan få fingrene i, og Hugo får cyklet vejen tynd og leget med Fenja fra længere nede ad vejen. Hun er tydeligvis en kvinde med overtalelesesevnerne i orden, for i dag har han rendt i et kæmpe lilla blomsterkostume, og så blev de vist nok også gift i dag, lige der midt på trampolinen, og der var vist nok også et lille kys involveret. Young lovers... Det må være forårsfornemmelserne.

Af andre solskinsoplevelser kan nævnes årets premiere på Legoland sammen med fætrene. Kombinationen af forlystestelsespark og fætre sendte Hugo i himlen, og Buster syntes, det faktisk heller ikke var så tosset endda.

Han sluttede dagen af med sin traditionelle tak-for-mad-hilsen, nemlig at efterlade næsten lige så meget buffet under bordet som havde stået ovenpå bordet.

Og så gik turen til mormors sommerhus i et par dage. Busse klarede det i fin stil. Han skal lige tjekke nye steder og mennesker ud, men så længe vi er der, så er alt godt. Det er meget, meget fint.

Den stod på både gækkebreve, påskeæg, jagt efter æg i haven og ture til vandet.

Og så rundede vi påsken af herhjemme med besøg i Tante Christinas kolonihave sammen med alle de andre tanter og tantebørn. Det var faktisk lidt stort at se begge mine børn forenet med den forsamling af dejlige små og store mennesker.

Buster og foråret

Buster og vi har været ude og smage på det danske forår. Det er ret fint at se den lille mand udforske den forunderlige verden, der er udenfor også. Der bliver smagt på blade og jord og snakket med busser og biler.

Buster hilser på borgerne i Løgten...

Og rækker tunge af dem... 

Lægger an til forårskåde kolbøtter...

Og slikker sol...

 ... den lille frække snuskebandit

Bevismateriale

I skal ikke snydes for synet af den gående baby.

Dyyyyyygtig dreng!!!

Og et børnehjemsbarn flytter ud...

Langsomt men sikkert, og meget lykkeligt, er Buster begyndt at skrælle lagene af børnehjemsadfærd af sig. Ja, han har været på et fint og omsorgsfuldt børnehjem, men et børnehjem er stadig et børnehjem, og ethvert barn der har været igennem det Buster har vil udvikle en række adfærdsstrategier, som er tilpasset den situation han er havnet i. Den adfærd er Buster ved at lægge fra sig til fordel for, ja, bare at være Buster, vores søn. Han skal lære at vi, og kun vi, er hans forældre, og hvad det indebærer. Eksempelvis gik der mange dage før han begyndte at græde, når han slog sig. Han skulle lige finde ud af, at vi faktisk var der hver gang til at trøste ham. Efter vi er kommet hjem er han også blevet meget mere modig, og vi har fået mange flere facetter af hans farverige personlighed at se, også mere af den sure og kede af det Buster. Og det er faktisk en forrygende tillidserklæring. På samme måde kan det godt være, at det var virkeligt bekvemt at han i Sydafrika stort set sov igennem hver nat, og at det er rigtigt hårdt, at den regelmæssighed ikke længere gør sig gældende, MEN den er samtidig et udtryk for, at han har fundet ud af, at vi er der til at tage os af ham, når han vågner. Og så er det at fremmede ses an med skepsis et dejligt tegn på, at han er ved at forstå, at alle voksne ikke er lige gode i forhold til at drage omsorg for ham, men at det er lige præcis os, der er hans forældre. Det er faktisk en ret mageløs udvikling at være vidne til. Og ikke at forglemme, så flytter han jo også længere og længere ind under huden på os.

Så glad barnefaderen blev da babyen blev iført denne body...

Og så kommer han omkring den lille. På sine to små, tykke, lækre ben, vel at mærke. Akkurat som Hugo, var 10 måneder, alt han behøvede til at lære at mestre kunsten at gå. Det er et virkeligt underholdende syn. Jeg arbejder stadig på at indsamle passende videodokumentation, så vær tålmodige.

Barnets første legedate er det også blevet til. Aksel Ezekiel af Kildevang lagde hus til, og det var fryd og gammen. Og bestemt ikke sidste gang de to røvbananer får glæde af hinanden.

Banditterne fanget i et afklædt øjeblik - Buster skynder sig dog at dække de ædlere dele med det forhåndenværende stykke legetøj