Tirsdagskrabbejagt

Solen skinnede og rollingen var frisk og krævede en tur til vandet på en ganske almindelig tirsdag eftermiddag, lige midt i madlavning og tøjvask og generel hverdagstræthed. Vi kiggede på hinanden og spurgte "hvorfor ikke?", og smed gryder og tallerkner i bilen og kørte til stranden. Hvor var det dog hyggeligt og slet ikke tirsdagsagtigt at sidde der i aftensolen og indtage sin aftensmad efterfulgt af intens krabbejagt på broen, i stedet for at sidde trætte ved køkkenbordet derhjemme for derefter at indtage fosterstilling i sofaen. Det gør vi sgu da igen! Hvis ikke vi er for trætte....

Min hund har spist mit blogindlæg!

Eller hvad med "computeren holdt op med at virke lige da jeg skulle til at skrive på bloggen". Eller "jeg kom til at skrive et indlæg der var aaalt for langt, så det gad I nok ikke se".

Nej vel? De undskyldninger mine elever byder mig, når de ikke har afleveringen klar til tiden er lige så dårlige som undskyldning for hvorfor bloggen igen blev lagt øde. Sandheden er nok bare at der gik hverdag og post-ferie-trædemølle i den og ingen gode nyheder at berette om.

Jo, lidt nyt er der vel. I slutningen af september fik en forklaring fra AC på hvorfor formidlingen aldrig rigtigt var kommet igang efter VM. Det viser sig, at ny lovgivning indført i foråret med formålet at fremme national adoption har medført et register som børnene skal stå i i 2 måneder, før de må frigives til international adoption. Registeret blev indført d. 1/7 så de første børn kunne altså først frigives efter d. 1/9, så nu venter vi på, at de børn som ikke er gået til national adoption, nu kan blive frigivet internationalt. Det skal en dommer skrive under på, men indtil for en uge siden strejkede millioner af offentlige ansatte, herunder domstolsansatte, så det kan måske forklare, at børnene ikke er blevet bragt i forslag endnu. Men altså, nu kan det ikke vare ret meget længere. Det er såmænd ikke fordi, vi regner med at blive ringet op lige så snart der bliver lukket op for posen, men hvis bare der snart ville komme nogle børn, så er vi glade, for så ved vi, at der ikke kan være længe, til vi følger efter.

Mens vi venter, kan I få lidt billeder fra en top hyggelig tur til Djurs med tanterne og tantebørnene.