Viser opslag med etiketten Forår. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Forår. Vis alle opslag

mandag den 25. april 2011

Påske i solskinnet


Påsken har budt på en perlerække af fine oplevelser for os og Brødrene Bandit. Vejret har været decideret sommerligt og vi har ordnet have og set de to rødder indtage udeverdenen. Buster synes, det er en fest at spise jord, og hvad han ellers kan få fingrene i, og Hugo får cyklet vejen tynd og leget med Fenja fra længere nede ad vejen. Hun er tydeligvis en kvinde med overtalelesesevnerne i orden, for i dag har han rendt i et kæmpe lilla blomsterkostume, og så blev de vist nok også gift i dag, lige der midt på trampolinen, og der var vist nok også et lille kys involveret. Young lovers... Det må være forårsfornemmelserne.

Af andre solskinsoplevelser kan nævnes årets premiere på Legoland sammen med fætrene. Kombinationen af forlystestelsespark og fætre sendte Hugo i himlen, og Buster syntes, det faktisk heller ikke var så tosset endda.






Han sluttede dagen af med sin traditionelle tak-for-mad-hilsen, nemlig at efterlade næsten lige så meget buffet under bordet som havde stået ovenpå bordet.


Og så gik turen til mormors sommerhus i et par dage. Busse klarede det i fin stil. Han skal lige tjekke nye steder og mennesker ud, men så længe vi er der, så er alt godt. Det er meget, meget fint.


Den stod på både gækkebreve, påskeæg, jagt efter æg i haven og ture til vandet.




Og så rundede vi påsken af herhjemme med besøg i Tante Christinas kolonihave sammen med alle de andre tanter og tantebørn. Det var faktisk lidt stort at se begge mine børn forenet med den forsamling af dejlige små og store mennesker.






tirsdag den 12. april 2011

Buster og foråret

Buster og vi har været ude og smage på det danske forår. Det er ret fint at se den lille mand udforske den forunderlige verden, der er udenfor også. Der bliver smagt på blade og jord og snakket med busser og biler.

Buster hilser på borgerne i Løgten...

Og rækker tunge af dem... 

Lægger an til forårskåde kolbøtter...


Og slikker sol...

 ... den lille frække snuskebandit