torsdag den 27. maj 2010

Bold før baby

Så er det sikkert og vist. Ingen Snøflen før efter VM. Det kan ikke længere nåes at få barn i forslag og rejse ud og hjem inden VM. Det er okay. Vi har haft lidt tid at vænne os til tanken nu efter et par måneder med en aldeles inaktiv venteliste.
Vi håber der ikke ligger en bebs i Sydafrika matchet til os, som må vente fordi der er nogle der skal trille rundt med en bold først. D. 11. juli åbner formidlingen igen i Sydafrika og så kan de være sikre på at jeg står klar med kufferterne.

lørdag den 15. maj 2010

Hugo og dyrene

Det kan godt være det var min fødselsdag, men Kristi Himmelfartsdag stod nu i Hugos tegn. Den blev nemlig tilbragt i selskab med mormor, moster Sanne, onkel Bjarne og yndlingsfætrene Sebastian og Nikolaj, nå ja, og så alle dyrene i Ree Park.









Jeg ved ikke, om det er fordi, man er lidt forkælet, når man er født i Sydafrika, men Hugo tog det som den største selvfølge at rende ind i giraffer, zebraer og løver lidt udenfor Ebeltoft. Ja faktisk var det "dyr" der fremmanede de største jubelråb på safarituren en gravKO! Nå ja, og en snegl... Det er aldrig helt til at vide, hvad den dreng tænder på.




Ikke meget nyt under regnvejrsskyerne

Vi skriver den 15. maj og der er ikke meget nyt at berette om formidlingen fra SA. Et enkelt barn er der kommet, gudskelov til en familie som har ventet grusomt længe. Men vi må jo sande at deadline for at nå det inden VM lurer faretruende tæt på i horisonten. De sidste par uger har ikke været decideret sjove med kolleger der bliver mere og mere nysgerrige og spørgelystne, og et arbejde der forventer svar på spørgsmål om klasser og arbejdsbelastning næste skoleår. Svar som jeg ikke kan give. Samtidigt er det ambivalent, for hvorend meget vi gerne ville smide alt hvad vi har i hænderne for at hente Snøflen hjem, så ville det ligenu gå ud over kolleger og elever, der pludselig ville stå med mine eksaminer. Så vi ruster os og er indstillede på at vores sommer ikke bliver byttet ud med sydafrikansk vinter, men håber så til gengæld inderligt på at forlydender om travlhed og mange børn efter VM kommer til at holde stik, så vi ikke skal vente længe derefter.