tirsdag den 5. oktober 2010

Mavepumper

Jeg skylder en nyhed. Eller dvs en anti-nyhed. Vi har nemlig fået at vide af AC og Impilo i Sydafrika at ny lovgivning på adoptionsområdet i Sydafrika stadig betyder en voldsom forhaling af formidlingen af børn til international adoption, selvom lovgivningen blev indført i foråret. Vi ved ikke ret meget mere, andet end det hjerteskærende faktum at der ligenu er masser af masser af dejlige små børn, som bare venter på, at det juridiske falder på plads, så de endelig kan blive hentet af deres nye forældre, og desværre er det slet ikke usandsynligt, at vores lille snøffel allerede har været matchet i månedsvis og nu bare "hænger i systemet". Et enkelt barn er dog på en eller anden måde sluppet i gennem systemet, så vi nu er rykket til plads nummer 4. Nu er det så bare at forholde sig til meldingen om, at vi ikke skal regne med, der sker noget i løbet af de næste par måneder, så vi forsøger at ruste os til at runde endnu en jul som tre og ikke fire.

Der gik man så og var mentalt højgravid, indtil terminen pludselig blev rykket et uvist antal måneder ud i fremtiden. Det er vist ingen hemmelighed, at jeg hater ret så meget på min status som ventende på Sydafrikalisten ligenu. Så tæt på... Og dog så langt fra...