torsdag den 31. marts 2011

Når en baby flytter ind

Så er der altid en oprydning, der venter...



Sutteflasker der skal laves...


Et måltid der skal indtages...


Eller en ble der skal skiftes...


Det kan ikke afvises, at jeg havde glemt hvor meget arbejde der er i at have en baby i huset. Også selvom bebsen er et pragteksemplar. Nattesøvnen er dog knap så uafbrudt som den har været, og han har også været lidt pjevset de sidste dage, men hvad gør det altsammen, når han stikker en sådan et smil her?







søndag den 27. marts 2011

Hjemme!

Vi forlod Sydafrika med et brag! Fem minutter før afgang fra Jane åbnede himlen sig og regn og lyn og torden væltede ud. En afsked der signalerede dramatik - noget hjemrejsen dog lykkeligvis ikke blev præget af. Godt nok fik vi lov at vise Busters adoptionspapirer i retten og pas ikke mindre end 5 gange, så det var ikke ligefrem tid vi havde mest af, men vi nåede Air-bamsen i fin stil.



I 11. time var det lykkedes Lars hos FDM at skaffe en cradle til Buster plus tilhørende plads til mig, så han ikke skulle sidde hos os hele turen, og det var eddermame heldigt. Efter Buster havde gjort sig til ved sidemanden og vupti så fik vi byttet så Erik og Hugo fik plads ved siden af. Det betød at Buster kunne snorke hele natten i liften foran os og Hugo indtog gulvet nedenunder og dermed havde vi to stk rimeligt veludhvilede børn da vi ankom til Frankfurt kl meget meget tidligt.




Og så blev det Billund-tid. Der stod venner og familie ved begge ruder ind til bagagehallen, og Buster blev som ritualet foreskriver vist frem ved begge, inden vi kom ud og blev taget varmt i mod fra den anden side. Nøj, hvor var det rart at være dem der blev ventet på - endelig!








Tusind, tusind tak til alle der kom og satte gang i ankomsthallen og ønskede os velkommen hjem. Det var mageløst at se jer alle og drengene nød al opmærksomheden. Også tak for både traktement og fine gaver.

Bilen havde raget en skavank til sig på parkeringsplasen, for den ene bremse hængte, og vi kunne ikke køre særligt hurtigt hjem. Trods 1 time og tre kvarters tur hjem, sov begge drenge HELE vejen.



Det er den længste lur den yngste har taget i vores selskab, og det betød at han var frisk til at indtage sit hjem med vanligt Buster-overskud. Først med lidt skepsis, derefter med fuld power. Hugo og han har leget så det var en fryd, og ellers har han bare bøvlet rundt og puttet ting i munden og haft grineflip.



For eksempel var denne her leg umådelig sjov, og virkelig god træning for de små lårbasser der hejste ham op og ned ved sofabordet. Kuk kuk!






Hans første dag hjemme sluttede i badekaret (det meget meget lille badekar) med storebror, som måtte finde sig i at Buster delte både plask og sherifstjerner ud. Derefter blev han og hans tykke mave fuld af risengrød og majsvælling puttet i tremmesengen, hvor han da lige snuppede 11 sammenhængende timer, den lille stjerne.



Søndagen er også gået super. Buster udforsker (og propper ting i munden!) og vi andre løber efter ham og piller ting ud af den igen. Vi skal ikke for langt væk fra ham før han piber, men det er kun dejligt at han viser at han lige skal finde sine ben her. Et forsøg på at putte i barnevogn til formiddag resulterede i skrig og skrål, så det blev til en lur indenfor i stedet, men til eftermiddag lykkedes det ham at tage sin første og lange lur i vognen til alles store glæde. Han sov dog så godt at han først kom sent op og kombineret med sommertid blev han så først puttet kl halv ti.

Hugo synes vist dagen har været lidt lang. Mor og far har jo haft travlt med at pakke ud og gøre huset babyklar, hvilket der jo slet ikke var tid til inden. Der var eksempelvis ikke en ærlig brik vælling i huset, en barnevogn skulle samles, der skulle gøres plads til babytøj i kommoden og babylegetøjet skulle findes frem.
Men i morgen skal den stolte storebror i børnehave og han har selv bestemt at Buster skal med og vises frem. Han glæder sig!

fredag den 25. marts 2011

Farvel... og goddag

I dag er en både svær og dejlig dag. At tage et barn til sig og tage det med væk fra det land, der ellers ville have været hans, er både skønt men også hjerteskærende. Det næste døgns tid bliver fyldt med milepæle. Når vi forlader sydafrikansk jord. Når vi lander i Billund. Når vi står bag ruden og vinker til familie og venner. Når vi træder ind over dørtærsklen i Løgten. En ting er sikkert - det bliver bevægende.

Vi siger farvel til en rejse, der er gået bedre end vi nogensinde havde turdet håbe på. Buster er en stjerne, og vigtigst af alt, sund og rask. Hugo, min store, følsomme, seje dreng, har klaret mødet med sit fødeland og tilføjelsen af en lillebror til familien så superflot at det ikke er til at fatte.

At have haft Tante Mette med den sidste uge har gjort hele forskellen i en uge, som ellers ville have været lang for Hugo. Et ekstra sæt hænder, men også et ekstra sæt ører når Hugo ville dele noget. Og hvor har de delt. Hvis ikke det var særligt det de havde før, så er det det nu. Tak, Mette, fordi du ville være en del af vores firemands-families spæde start. Det har været stort. Heldigvis har hun det på samme måde. Se her.

Om lidt er der pandekager på frokostprogrammet, den sidste pakning, og så kl 16.30 tager vi afsked med Jane og begiver os mod lufthavnen. Et eventyr er slut, men et nyt begynder hjemme.

Vi ankommer i Billund kl 9.50 i morgen lørdag. Vi ses!

torsdag den 24. marts 2011

Begivenhedsrig dag

Først 9 mennesker i Impilos bil i 5 kvarter til ambassaden i Pretoria. Så lidt ventetid på ambassaden, hvorefter vi blev vist ind og fik lavet pas til Buster-børgen. Vi var en køn forsamling. Hugo og Alvin kravlede rundt under bordet, Solveig, den anden bebs, slog prutter så seriøse, at vi alle fik glæde af dem, og Buster kravlede rundt ovenpå bordet og valgte netop dette kvarter til at opdage hvor højt, han egentlig kunne råbe.

Halløj på ambassaden
Men vi fik passet og så gik turen til Abba House. Det var rigtigt fint at se det igen. Ikke meget havde ændret sig, men der var en dejlig ro over huset. Hugo var genert, men synes det var okay. Det var sjovt for ham at se hans gamle seng, som han har set billeder af, og et billede af ham selv på væggen, hvor man kunne se alle de børn der havde boet der.





Bagefter blev han dog lidt ked af det, men det havde ikke som sådan noget med børnehjemmet at gøre, men med den del af hans historie, som ledte op til at han kom på børnehjemmet. Det er den del vi altid har haft fokus på, fordi det er det han har det sværest med, så på den måde blev det bare endnu en anledning til at tale om det, og være sammen med ham om det. Så alt i alt et vellykket besøg, som jeg tror vil have en effekt fremadrettet i det arbejde, der fortsætter vores familieliv ud - nemlig at hjælpe ham med at komme overens med sin historie. Men hvor er jeg dog bare tæskestolt af den måde han håndterer det hele på - med følsomhed og ærlighed. Min store, seje Hugsen.

Tilbage hos Jane var der tændt op i grillen, og vi har netop sagt godnat efter en hyggelig og varm aften på terrassen i Janes formidable selskab.

Buster-bassen (i bogstavelig forstand) holder fest i varmen

Festen er ikke slut bare fordi mørket er faldet på

Fra lørdag er det slut med bare tæer i græsset og kombinationen af denne temperatur og dette tidspunkt



Vigtig dag i dag

Om et par timer går turen mod Pretoria. Pretoria som vi tilbragte to uger i for fire år siden med en ganske lille og dejlig Hugo. Vi skal på ambassaden og have lavet pas til Buster. Det var en rigtig god og fin oplevelse sidst, og det bliver det garanteret også i dag. Men vi har også et andet ærinde i Pretoria. For rundt om hjørnet fra ambassaden ligger Abba House, det børnehjem Hugo tilbragte sine første måneder på indtil vi hentede ham, og vi har fået lov at besøge dem i dag. Vi er spændte på at se, hvordan det bliver for ældstemanden at gense stedet, men jeg tror, det bliver en god oplevelse for ham. Jeg håber, at vi møder nogle af de samme ansigter fra dengang, og at de bliver glade for at se hvor stor og smuk og sund, han er blevet. Vi er rigtigt glade for at vi fik muligheden for at gøre dette, selvom turen har stået i Busters tegn.

I dag er sidste officielle punkt på programmet, og i aften fejrer vi med brai og bajere hos Jane. Sidste aften dette skønne sted i Buster/Hugoland. Vi glæder os til at komme hjem til velkomst i lufthavnen, rugbrødsmadder og Sokke.

onsdag den 23. marts 2011

Flertal

Børnene er i bad... Børnene er sultne... Børnene sover...

Et barn - flere børn. Mine børn!

Jeg føler mig rig.



Hugo på bjerget

Mens moder og tante og lillebror havde en date i Eastgate shopping center i går, havde far og Hugo en date med bjerget i Janes baghave. Alle der har været her vil vide at Janes hus ligger for foden af en stejl skrænt der rejser sig bag haven. Den havde far og søn sat sig for at bestige.

Indiana Hugo klar til eventyr


Der holdes et velfortjent hvil under opstigningen



Og op kom de sørme!




Det er Janes hus med det røde tag med solfangeren.

Hugo - King of the hill!


Det er ingen hemmelighed, at moren synes, det var ret så skide sejt, at det lykkedes dem at komme helt op. Hugo var vist også selv ret stolt.




mandag den 21. marts 2011

Mette og masser af dyr

Tante er i huset, og I ved det ender galt godt! Det ER så godt, og jeg tror jeg vil lade billederne af Hugo og Mette tale for sig selv. Derfor er hun her!



Hugo og Tante Mette holdt fest på bagsædet og havde grineflip over Hugos portrætfotografier af tanten.

Vi har været på baby-safari i dag i Lion og Rhino Park, et stort naturreservat, der dog er knap så vildt, at man ikke bare lige kan køre fra det ene dyreområde til det andet. Utroligt børnevenligt, knap så autentisk, men hey, lige hvad vi stod og havde brug for til den dyreglade storebror.

Picnic

Stående baby på picnic!









Af øvrige nyheder kan nævnes at Buster holdt sine forældre vågne op til flere gange i nat i timelange intervaller, og derfor er Busters mor lidt ordknap her til aften. Der krydses alt for at det drejer sig om den lille hvide bisse i undermunden som er tittet frem og dens ven ved siden af som også gør sig til. Det håber vi meget... Som i virkelig MEGET! Pleeease...

Deres udsendte tolker dette ansigt som et udtryk for velbehag ved den kolde agurk på gummerne



Dagen sluttede med et fællesbad for Brødrene Bandit. Det var... vådt!