A Day in the Life of Gugu

Well, not a day really, but 10 minutes, of any given day of my leave with Buster. So, former TLC-soldiers - here's an update on Gugs for those of you that took such good care of my boy. Just a few pictures of the little rascal.

Next week a new chapter takes its beginning. He'll be starting in daycare - not a day too soon. Mum does not provide enough entertainment anymore, so playmates and fun activities will be welcome, I'm sure. He's gonna love it.

Proficient user of youtube :-)

As you can see, he keeps me busy. By the way, he usually wears clothes, but enjoys teasing mum by taking it off when he can. Always up to something, preferably making trouble, but always with a big grin on his face. Inventive, curious, clever, loving and happy, simply Buster!

Et nyt kapitel

I morgen starter et nyt kapitel i vores post-Buster-tilværelse. Daddy starter på arbejde. Efter at have været mandsopdækket af både mor og far, må Buster i morgen nøjes med mor. Men også Hugo, som jo trods alt har gået i børnehave må indstille sig på forandringer. Fra nu af får han følgeskab af Buster når der skal bringes og hentes, og eftermiddagene indtil farmand kommer hjem vil nok blive præget af lidt mindre fri leg og lidt mere indkøb/madlavning/planlægnings-tjuhej.

Det har været en uvurderlig tid. Et frirum hvor vores eneste fokus var børnene. En tid der føltes som en lang overspringshandling, men som faktisk bare var en hel legitim frihed fra pligter, arbejde, logistik. Det har været en gave.

Foran mig ligger nu syv måneders barsel med Buster. Til jul tager Erik over, frem til 1. marts. Og på et eller andet tidspunkt mellem jul og marts skulle Buster gerne have fået den ønskede vuggestueplads, og der venter os så en hel bunke logistiske udfordringer, men det er en hel anden historie, og den tid, den sorg, ikke sandt?

I mellemtiden får jeg fornøjelse af at have ansvaret for disse to rollinger mellem kl 7 og 17 hver dag.

Det kan da ikke gå helt galt, vel?

Maja-tid

Når nu man har et pragteksemplar af en baby, der ynder at stå op kl 5.17 hver da og putte kattemad, myrelokkedåser, rytmeæg, duploklodser m.m. i munden og smide ting i toilettet og få fingrene i klemme i køkkenskufferne, så kan man godt blive lidt træt, ik'... Og så er Maja-tid altså til enhver tid velkommen, og for første gang i min barsel havde jeg huset og haven helt for mig selv i dag. Oh, salig fryd!

Ovenstående var planen. Så kan det da godt være at jeg kun holdt 5 minutter udenfor fordi det var for koldt, og at jeg nåede at læse cirka en halv side på sofaen inden jeg faldt i søvn, men hey, det var sgu heller ikke så tosset.

Påske i solskinnet

Påsken har budt på en perlerække af fine oplevelser for os og Brødrene Bandit. Vejret har været decideret sommerligt og vi har ordnet have og set de to rødder indtage udeverdenen. Buster synes, det er en fest at spise jord, og hvad han ellers kan få fingrene i, og Hugo får cyklet vejen tynd og leget med Fenja fra længere nede ad vejen. Hun er tydeligvis en kvinde med overtalelesesevnerne i orden, for i dag har han rendt i et kæmpe lilla blomsterkostume, og så blev de vist nok også gift i dag, lige der midt på trampolinen, og der var vist nok også et lille kys involveret. Young lovers... Det må være forårsfornemmelserne.

Af andre solskinsoplevelser kan nævnes årets premiere på Legoland sammen med fætrene. Kombinationen af forlystestelsespark og fætre sendte Hugo i himlen, og Buster syntes, det faktisk heller ikke var så tosset endda.

Han sluttede dagen af med sin traditionelle tak-for-mad-hilsen, nemlig at efterlade næsten lige så meget buffet under bordet som havde stået ovenpå bordet.

Og så gik turen til mormors sommerhus i et par dage. Busse klarede det i fin stil. Han skal lige tjekke nye steder og mennesker ud, men så længe vi er der, så er alt godt. Det er meget, meget fint.

Den stod på både gækkebreve, påskeæg, jagt efter æg i haven og ture til vandet.

Og så rundede vi påsken af herhjemme med besøg i Tante Christinas kolonihave sammen med alle de andre tanter og tantebørn. Det var faktisk lidt stort at se begge mine børn forenet med den forsamling af dejlige små og store mennesker.

Buster og foråret

Buster og vi har været ude og smage på det danske forår. Det er ret fint at se den lille mand udforske den forunderlige verden, der er udenfor også. Der bliver smagt på blade og jord og snakket med busser og biler.

Buster hilser på borgerne i Løgten...

Og rækker tunge af dem... 

Lægger an til forårskåde kolbøtter...

Og slikker sol...

 ... den lille frække snuskebandit

Og et børnehjemsbarn flytter ud...

Langsomt men sikkert, og meget lykkeligt, er Buster begyndt at skrælle lagene af børnehjemsadfærd af sig. Ja, han har været på et fint og omsorgsfuldt børnehjem, men et børnehjem er stadig et børnehjem, og ethvert barn der har været igennem det Buster har vil udvikle en række adfærdsstrategier, som er tilpasset den situation han er havnet i. Den adfærd er Buster ved at lægge fra sig til fordel for, ja, bare at være Buster, vores søn. Han skal lære at vi, og kun vi, er hans forældre, og hvad det indebærer. Eksempelvis gik der mange dage før han begyndte at græde, når han slog sig. Han skulle lige finde ud af, at vi faktisk var der hver gang til at trøste ham. Efter vi er kommet hjem er han også blevet meget mere modig, og vi har fået mange flere facetter af hans farverige personlighed at se, også mere af den sure og kede af det Buster. Og det er faktisk en forrygende tillidserklæring. På samme måde kan det godt være, at det var virkeligt bekvemt at han i Sydafrika stort set sov igennem hver nat, og at det er rigtigt hårdt, at den regelmæssighed ikke længere gør sig gældende, MEN den er samtidig et udtryk for, at han har fundet ud af, at vi er der til at tage os af ham, når han vågner. Og så er det at fremmede ses an med skepsis et dejligt tegn på, at han er ved at forstå, at alle voksne ikke er lige gode i forhold til at drage omsorg for ham, men at det er lige præcis os, der er hans forældre. Det er faktisk en ret mageløs udvikling at være vidne til. Og ikke at forglemme, så flytter han jo også længere og længere ind under huden på os.

Så glad barnefaderen blev da babyen blev iført denne body...

Og så kommer han omkring den lille. På sine to små, tykke, lækre ben, vel at mærke. Akkurat som Hugo, var 10 måneder, alt han behøvede til at lære at mestre kunsten at gå. Det er et virkeligt underholdende syn. Jeg arbejder stadig på at indsamle passende videodokumentation, så vær tålmodige.

Barnets første legedate er det også blevet til. Aksel Ezekiel af Kildevang lagde hus til, og det var fryd og gammen. Og bestemt ikke sidste gang de to røvbananer får glæde af hinanden.

Banditterne fanget i et afklædt øjeblik - Buster skynder sig dog at dække de ædlere dele med det forhåndenværende stykke legetøj

Når en baby flytter ind

Så er der altid en oprydning, der venter...

Sutteflasker der skal laves...

Et måltid der skal indtages...

Eller en ble der skal skiftes...

Det kan ikke afvises, at jeg havde glemt hvor meget arbejde der er i at have en baby i huset. Også selvom bebsen er et pragteksemplar. Nattesøvnen er dog knap så uafbrudt som den har været, og han har også været lidt pjevset de sidste dage, men hvad gør det altsammen, når han stikker en sådan et smil her?