Så skal der eddermame krydses fingre!

Nummer 2 har fået barn - pladsen lige foran os. Der er 3 hverdage tilbage inden det er for sent at nå det inden sydafrikaformidlingen går på sydafrikansk sommerferie. Kunne der være mere end et match i denne omgang? Kunne der være et til os også?

Vær søde at krydse fingre, tæer, lemmer...

Opskriften på en krise

Man tager en isvinter og erkendelsen af at den varer 3 måneder endnu, dage med dagslys af en varighed på en mellemlang prut, en upcoming jul som 3 og ikke 4, et presset arbejdsliv, en storebror in spe som står overfor x antal allergi- og astmarelaterede undersøgelser, og en sydafrikaformidling hvor der kommer børn, men ikke til os. Tja, så får man undertegnedes tilstand: deprimeret og deprimerende, udkogt og udtjent, træt og trist, skruk og snøffelsavnende.

Når man bliver 4 år...

...må der tre dages festen til for at fejre det.

Først rykkede vennerne ind.

Emil og Hugo forever!

Så kom selve dagen og det blev familiens tur.

Og til sidst var der børnehave-ryk-ind. Sådan ser der ud inden:

Under:

Og efter:

Det er mig ubegribeligt, hvordan vi pludselig gik fra Hugo 4 mdr til Hugo 4 år. Tillykke min lækre, søde, kærlige og kloge dreng.



Næste gang...

...jeg pakker en kuffert, håber jeg, at turen går til den sydafrikanske sommer og ikke til Portugal som nu. Tidligt onsdag morgen drager jeg og mine 80 kolleger til Lissabon på lærertur til den portugisiske vinter, der byder os på lækre 23 grader. Åh, hvor jeg håber at mine sommerkjoler bliver luftet i Sydafrika næste gang. Mon ikke man bliver nødt til at ringe til Tina hos AC imorgen, bare lige for at være sikker på, at der ikke ligger en grund til at blive hjemme på hendes skrivebord...?

Der kommer børn!

Det er svært at bevare pessimismen. Der kommer simpelt hen børn igen fra Sydafrika. Ikke lige til os endnu, men altså det er godt nok en lettelse at mærke at der er hul igennem, trods organisationernes pessimisme tidligere. Det MÅ snart være vores tur! Ikk'?