lørdag den 6. august 2011

Feriebilledspam

Vi kommer ikke udenom det. Jeg bliver nødt til at spamme jer med feriebilleder. Det hører sig ligesom bare til når familieferien igen begynder at lugte af madpakker og far-arbejde.

Først var vi en uge i mormors sommerhus. Her, sofahygge på en gråvejrsdag.

Hugo og fars nyeste påhit: At fiske. De skylder stadig den første gang aftensmad, trods det optimistiske smil.


 Og da solen kom startede vandkampen.

Buster Badeand
 

Brødrene Bandithjerte. Den gensidige beundring er ikke blevet mindre af ferietid med hinanden. (Og ikke et ord om alle de gange de har været ved at slå hinanden ihjel - de er vel brødre).


Og så indtog vi henholdsvis Sommerland Syd og Tolk-Schau Freizeitpark - to forlystelsesparker på hver sin side af den tyske grænse. Den ene var mere 70'er-agtig og "østtysk" end den anden, men møgungerne elskede hvert øjeblik. Særligt Ældsten er bidt af en gal forlystelsespark, så stor var hans lykke.

 Ældsten til hest...

 Og på hjul...

Og her med en uimponeret Yngsten i larvetog. Læg mærke til den nonchalant placerede albue på ryglænet.



Og i dag oprandt så dagen hvor Hugo og jeg indløste vores for længst indkøbte billetter til Cirkus Summarum.



Hold nu op en fest vi havde! Super forestilling og jeg er sikker på der ligger en fireårling ovenpå og drømmer om Bamse og Skæg og magi og kage...