Weekend i Sydafrika

Det går så fint, så fint. Men jeg ville da lyve hvis ikke jeg indrømmede at det var hårdt arbejde at have to rollinger. Og så bliver vi endda opvartet i alle leder og kanter af Jane og co.
 
Buster er en supermand. Han sover fra ca 19 til 5.30. Indrømmet, det er er et tyndt empirisk grundlag (læs: to nætter), men det virker som om han er godt og grundigt programmeret i forhold til søvn og mad fra TLC. Jeg skal ikke afvise at have en vis interesse i at rykke nattesøvnen et par timer længere frem i hver ende, men det kan tids nok komme. Det er meget uvant for os at prøve at have en baby der kan sove så lange stræk. Da Hugo var på hans alder opererede han stadig med højst 2-3 timers intervaller. Vi holder vejret og fingrene krydsede og håber det holder. Det ville være totalt revolutionerende at prøve at være på barsel uden at være søvndepriveret.
 
Og om dagen er han en fest. Han er så meget ved at folde sit eget vilde, møvlende, jack-ass-agtige selv ud. Han er crazy! Jo vildere, mere fysisk, vi leger, jo bedre. Han ligger og kegler or rumler rundt og vælter som en anden væltekop og griner sit gammelmandsgrin, sådan lidt "hø hø-agtigt". Og når han så har det rigtigt sjovt så giver han den gas med headbanging! Han kaster hele kroppen og hovedet over mod en. Det er ret underholdende men den slags heavy metal adfærd er sgu osse lidt farlig. Den lille skøre krudtugle.

Jeg kan stå selv i 5 sekunder, men det kræver jeg koncentrerer mig...

...og så ser man altså sådan her ud når man er en Gugi-cookie

Og så har han vist han kan puste på en vindmølle og blæse kys til sin mor med hånden (her må "nååårh'es").
I dag har vi været på marked og i shopping center, og det er tydeligt at fremmede omgivelser ikke er lige så fremmende for hans gode humør, som Janes omgivelser. Han lægger ansigtet i sine aller-alvorligste folder og tommelfingeren i munden. Så er det godt man kan putte sig i bæreselen hos mama.

Hugo har været fantastisk! Han er simpelt hen så vild med Buster og søger ham mere og mere. De har leget og leget og han går spontant hen og kysser ham eller spørger til ham. Jeg er så tæskestolt over ham! Der har klart været nogle udfald på humørkurven, men han flipper kun ud på mor og far og ikke på lillebror. Det ville også være mærkeligt hvis ikke der var en eller anden form for reaktion. Alt i alt klarer han bare omvæltningen så flot så flot.

Buster har sin første skype samtale med mormor

Storebror og stooore pommes fritter

Vi har ham!

Kl. 11 i formiddags forlod vi TLC med Buster. Vi har ham!

For bare 8 dage siden vidste vi end ikke at han ventede på os, og nu ligger der to lækre drenge i hver sin størrelse og sover på et værelse i Johannesburg, og jeg er deres mor. Det er forunderligt hvordan en familie som vores bliver til. Et par års "graviditet", en uges tid i fødsel, og så har man en lille tumling. Men processen der ligger foran os ligenu er mindst lige så forunderlig. Det er først nu vi skal lære hinanden at kende, og det hele er så nyt og sprødt. Følelserne skal have tid til at vokse. Allermest er der ligenu en kæmpe ømhed for den lille dreng der er blevet os betroet. Sådan var det også med Hugo. Men det er Buster der skal gøre det meste af arbejdet. Det er ham der skal lære at stole på at vi ikke bare er endnu et stoppested, men hans familie, og alt hvad det indebærer. Det er ikke nogen lille opgave for et lille menneske. Men tilknytningen bliver stærkere og større og dybere for hver dag der går. Og vi glæder os til hver af de dage.

I dag, vores første dag sammen, så'n rigtigt, er det gået så fint. Min lille Gugi-cookie har spist og spist med stor vellyst og ligger nu og prutter i sin seng. Vi har leget i haven og bare været i hinandens selskab. Han er så sød og sjov, og der kommer flere og flere funny faces og lyd på. Han har også været modig og vist at han var ked af det et par gange, men kunne heldigvis trøstes, og det var rart. Vi håber vores første nat sammen forløber lige så fint.

Første møde med Buster Gugulethu

Vi har været sammen med vores lille øjesten det meste af dagen, men vi måtte desværre først snuppe ham med i morgen. Det er et princip Impilo har som er til for at give Buster tid til at vænne sig til sin nye familie. Heldigvis så vi idag at han har det godt på TLC og der er mennesker der som passer ham som var han deres egen.

Efter et kort møde på Impilo i formiddags kørte vi afsted til TLC som ligger ude på det sydafrikanske bøhland, på en gård med dyr og hvad dertil hører. Kort tid efter ankomst kom Buster.

Han var lige vågnet fra formiddagsluren og var meget betuttet over mødet med os. Han græd et par modige tårer og brugte de næste par timer på at kigge undrende og alvorligt på de nye ansigter.

Efter et par timer kom de første små smil. Titte-bøh er det helt store hit angiveligt. Hans store øjne slår smut når han griner.

Ellers tilbragte vi cirka de fem timer med bare at hænge ud. Gik rundt udenfor eller legede indenfor.

Og der blev både givet mad og flaske og mor lullede ham i søvn til eftermiddagsluren. Efter han vågnede fra den var han i hopla og vinkede farvel til en smilende og vinkende lille Buster. Det var lidt hårdt, men i morgen... Lige om lidt, så hapser vi ham.

Det er kæmpestort at mærke hvor elsket han er på TLC. I dag mødte vi Rosita, en ældre østrigsk kvinde, frivillig på stedet, som har taget sig særligt af ham. Det var meget rørende at se deres bånd. Vi fik en lille gaveæske med ting til minde om deres forhold.

Samtidig fik vi et brev og tre konvolutter med masser af billeder fra en ung engelsk frivillig, Sarah, som ikke var på TLC længere, men som havde efterladt brevet og billederne til Busters forældre, når de engang dukkede op. I det hele taget var det en oplevelse at se livets gang på så stort og travlt men hjertevarmt børnehjem. Et børnehjem er et børnehjem, og den slags er egentlig ikke for børn, men vi vil altid være taknemmelige for at der har været mennesker der til at elske ham, før vi kunne.

Han er en sveske. Nok verdens mest nuttede næse og uden tvivl det bedste garn syd for Sahara. Han er lille, men bestemt ikke underernæret. Gode basselår, lige til at trutte på. Og så er den lille fyr dygtig! Kan og vil meget gerne gå med os i hænderne, og har efter sigende været ligeså langt fremme i babyskoen som storebror var hvad angår den motoriske udvikling. Blot endnu et lighedspunkt de to i mellem.

Apropos storebror, så tog han dagen i stiv arm. Var lidt genert overfor Buster, men sød og omsorgsfuld, som om de altid havde kendt hinanden. På et tidspunkt overrakte Hugo sin sut til Gugu, som han bliver kaldt, og det er jo nok den største kærlighedserklæring Hugo kan komme med ;-). Buster er sågar blevet indviet i Gormitiernes verden. Jo jo. Når det blev for kedeligt med da-da-da og ga-ga-ga løb han og Alvin, den anden danske families dreng, ud og kiggede på dyrene, legede på legepladsen eller spillede fodbold med en af de mange hunde på stedet. Jeg var lidt nervøs for hvordan han ville tage det at vi skulle efterlade Buster til i morgen, men det gik fint.

Busters verden calling

Et styk storebror klar til afgang fra råkolde og blæsende Billund.

Først med den lille flyver...

... og så med den stooooore flyver. Faktisk den største af dem allesammen. I give you, luftens bamse, Airbus. Vi var alle noget skeptiske ved tanken om hvordan sådan en slæde får luft under vingerne, men det gjorde den, og frem kom vi.

Hugo klarede den lange tur i tip top supermandsstil og er mere ovenpå og frisk end os andre.

Vi nåede frem til Jane's Place - et skønt, privat og smukt sted, hvor vi og den anden familie, som er afsted efter deres lille pige skal bo de næste par uger. Derudover er der også en far med sin adopterede søn, som er tilbage for at opleve sine rødder, så vi er mange mennesker her. Selvom alle er søde, prøver vi at få ro og tid til at rumme det store der skal ske i morgen.

Mutantstore sommerfugle basker big time i maven allerede. I morgen er, efter al sandsynlighed, Buster-dag. Kun hvis det af den ene eller den anden grund ikke er godt for Buster at komme med os allerede i morgen, kommer vi tilbage fredag.

Buster, vi er på vej!

Så er vi ude af her!

Parallelle universer

Jeg sagde jo nok, at jeg var et multi-tasking-vidunder i fredags. Således også idag, som var sidste arbejdsdag-slash-planlægningsdag inden afrejse. Tjek selv:

Hvem siger, man ikke lige kan få foretaget et par opkald og krydse lidt af på to do listen mellem AT-vejledningerne...?

Og forresten... Nu skal vi kun sove en gang mere!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Countdown: to dage tilbage!

Weekenden faldt på et tørt sted. Vi knokler for at nå at lukke kufferterne tirsdag eftermiddag og lukke hoveddøren bag os som tre for sidste gang. Vaskemaskinen har ikke stået stille siden i torsdags og dankortet har gjort sit til at holde de økonomiske hjul igang. Mantraet er "vi skal nok nå det".

Først skal mandag lige overståes. En dag med et ben på arbejde og et ben i kufferterne. Listen af gøremål er ikke just blevet kortere over weekenden, men hey, vi skal nok nå det... Ikk'?

Hugo har bare klaret det hele så flot, så flot, også selvom hans forældre løber rundt som to hovedløse høns. Han har virkelig taget Buster til sig allerede og fortæller på sin egen fine måde at Buster og vi hører sammen. Hvor bliver det overjordisk stort at se mine to drenge sammen. På torsdag! Om fire dage er vi alle forenede. en fremtidsudsigt der giver et sug i maven ogs smil på læben. Inden da er der et par lister, der skal udryddes, og en pirat der skal i børnehave til fastelavn i morgen.

Første døgn som Busters mor

Disclaimer: i det følgende forekommer nok et hav af slå- og kommateringsfejl. Det skyldes nattens manglende søvn og den lykkerus og ikke mindst travlhed gårsdagens opkald medførte ;-)

Hvilket døgn! Efter at have modtaget Tinas opringning lidt over tre på vej ud til bilen på skolen, gik den hæsblæsende mod storebrors børnehave. Herefter mod stationen da farmand havde smidt hvad han havde i hænderne og kastet sig ind i toget for at komme hjem. Således forenet overbragte vi nyheden til Hugo. Det var vist lidt overvældende for ham at al den snak om flyvere til Sydafrika og om lillebror/søster nu viste sig at blive virkelig. Men mors og fars eksalterede glæde smittede af og storebrorgaven hjalp også ;-)

Herefter fulgte nogle timer med snurren rundt om os selv hjemme foran computeren, hvor der blev sat gang i alle listernes gøremål. Lars Smedegård tryllede med billetter (min helt!) og der blev taget hul på alle de andre ting, der også skulle gøres.

Ikke mindre end tre computere måtte der til

Om aftenen dukkede Busters tanter op med blomster og gaver og en ordentlig portion overblik og effektiv projektledelse. Så skal jeg love for tingene kom i system.

Det var også nødvendigt for dagen idag har indtil videre været mere hektisk end ever, trods de meget få timer jeg fik lukket øjnene i nat. Den har stået på arbejde og rejseplanlægning på en og samme tid. Jeg har været et sandt multitasking-vidunder i dag! Desværre er jeg nødt til at arbejde mandag også. Det er ikke sådan lige at gå på barsel med en dags varsel, når man har 4 hold der skal videregives, og et projekt der starter mandag morgen og 15 3.g'ere og 5 hf'ere der skal vejledes om synopser og og og... Heldigvis har jeg verdens bedste kolleger, der redder min røv, men det er surt at skulle arbejde dagen før vi letter i Lufthansas Airbus.

Efter arbejde-slash-Buster-planlægning, lavede jeg raid på diverse butikker jeg kunne komme i nærheden af. Resultatet, som dog kun er foreløbigt da blitzangrebet fortsætter i morgen, kan ses her.

Og Hugo har haft Busters billeder med i børnehaven i dag og har vist solet sig i al storebror-opmærksomheden, og taler nu om lillebror som havde han altid været der. Der laves allerede smæde-rim om ham og han drilles allerede med at han garanteret ikke kan slå kolbøtter. Jeg forudser at vi får meget travlt med at holde styr på de to drenger'e. En stærk alliance er vist skabt allerede :-)

Det er lidt svært at samle de to brødre til fotografering ;-)

Den dag Buster kom ind i vores verden

Det er sket! Med et var 26 måneders ventetid væk, da telefonen endelig ringede med besked: I jo'burg venter en lille bedårende dreng på 9 mdr på sin mor og far og storebror. Vi er så lykkelige og rundtossede. Han ligner sin storebror på en prik og er slår smut med øjnene og kysseklare kinder indbyder til trutkys. I må vente med at se billeder, da vi gerne vil have papir på at han er vores før vi offentliggør billeder af solstrålen, da der desværre har været sager, hvor det er gået galt, og juridisk vil vi bare være helt sikre på ikke at gøre noget forkert. Men trust me, han er værd at vente på.

Længe skal I dog ikke vente for vi har fået besked på at være i Sydafrika på onsdag! Dvs at vi flyver på tirsdag, og at vi således har to hverdage til at få ordnet alt og lukket arbejde ned og indtaget barsels-stilling. Vi når det nok, men shit vi har travlt!

Storebror Hugo er vokset en meter og glæder sig vist nok til Sydafrika,  hvis altså han overhovedet har forstået hvad det var der ramte ham i dag.

Jeg skal nok berette mere om dagen i dag og om Buster Guguletha, men det får vente til i morgen. Der er lister og sortering og aftaler og arbejde der skal laves.