Så blev Buster dyppet og angiveligt indlemmet i klubben for Guds børn. Jeg ved ikke lige med det sidste, men igår trådte det lille menneske i hvert fald sådan for alvor ind i vores familie og ind i sit navn, og uanset om man tror eller ej, så var det et højtideligt og stort øjeblik, da Erik og jeg gik med den lille mand i hånden om ad kirkegulvet. Selve dyppelsen gik fint, omend han undrede sig noget over det utidige bad og de mange mennesker omkring ham.
Efter gudstjenesten holdt vi fest på min arbejdsplads, Langkær Gymnasium, og jeg tror stadig de gamle halvfjerdser-mure vibrerer efter den fest, de mange rollinger satte gang i. Det var i høj grad en fest på børnenes præmisser - lige som vi ønskede det. Og dåbsbarnet, den lille festabe, skulle eddermame ikke gå glip af noget så han nøjedes med tre kvarters powernap inden han fortsatte med at være midtpunktet for sit party. En lille konge var han. Havde sit helt eget følge af beundrende store børn der gik ved siden af og bagved og foran ham rundt på hele skolen. Han var godt passet på. Og godt underholdt!
 |
| Buster og et par af hans supporters: Der blev løftet og holdt ved og holdt i hånden og krammet |
 |
| Dåbsbarnet og hans Tante Fadder Mette |
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar