Vi har ham!

Kl. 11 i formiddags forlod vi TLC med Buster. Vi har ham!

For bare 8 dage siden vidste vi end ikke at han ventede på os, og nu ligger der to lækre drenge i hver sin størrelse og sover på et værelse i Johannesburg, og jeg er deres mor. Det er forunderligt hvordan en familie som vores bliver til. Et par års "graviditet", en uges tid i fødsel, og så har man en lille tumling. Men processen der ligger foran os ligenu er mindst lige så forunderlig. Det er først nu vi skal lære hinanden at kende, og det hele er så nyt og sprødt. Følelserne skal have tid til at vokse. Allermest er der ligenu en kæmpe ømhed for den lille dreng der er blevet os betroet. Sådan var det også med Hugo. Men det er Buster der skal gøre det meste af arbejdet. Det er ham der skal lære at stole på at vi ikke bare er endnu et stoppested, men hans familie, og alt hvad det indebærer. Det er ikke nogen lille opgave for et lille menneske. Men tilknytningen bliver stærkere og større og dybere for hver dag der går. Og vi glæder os til hver af de dage.

I dag, vores første dag sammen, så'n rigtigt, er det gået så fint. Min lille Gugi-cookie har spist og spist med stor vellyst og ligger nu og prutter i sin seng. Vi har leget i haven og bare været i hinandens selskab. Han er så sød og sjov, og der kommer flere og flere funny faces og lyd på. Han har også været modig og vist at han var ked af det et par gange, men kunne heldigvis trøstes, og det var rart. Vi håber vores første nat sammen forløber lige så fint.