Trommehvirvel....

.... VI ER NUMMER 1 på ventelisten! Indenfor den sidste måned er det lykkedes både nummer et og to at blive matchet, og det efterlader så os med den tvivlsomme ære at indtage førstepladsen på ventelisten. En førsteplads jo tak, men excuse me, at jeg ikke lige går amok i glædesrus og ikke ligefrem har armene i vejret. Det eneste vi er nummer et i, er jo sådan set disciplinen at være dårligst til at blive valgt som forældre til barn nummer to. Lidt vel dramatisk? Jo sikkert, men ikke desto mindre, er det cirka den bitre smag, man sidder med i munden.

Håbet svinder

Det var vist det. Det kan ikke længere nåes at hente en snøffel hjem inden jul. Vi må indstille os endeligt på at det tidligst kan blive sidst i januar at familieforøgelsen kan ske.

>(¤=!#""#?!!¤>¤/!!¤"!#!*!

Så skal der eddermame krydses fingre!

Nummer 2 har fået barn - pladsen lige foran os. Der er 3 hverdage tilbage inden det er for sent at nå det inden sydafrikaformidlingen går på sydafrikansk sommerferie. Kunne der være mere end et match i denne omgang? Kunne der være et til os også?

Vær søde at krydse fingre, tæer, lemmer...

Der kommer børn!

Det er svært at bevare pessimismen. Der kommer simpelt hen børn igen fra Sydafrika. Ikke lige til os endnu, men altså det er godt nok en lettelse at mærke at der er hul igennem, trods organisationernes pessimisme tidligere. Det MÅ snart være vores tur! Ikk'?

Mavepumper

Jeg skylder en nyhed. Eller dvs en anti-nyhed. Vi har nemlig fået at vide af AC og Impilo i Sydafrika at ny lovgivning på adoptionsområdet i Sydafrika stadig betyder en voldsom forhaling af formidlingen af børn til international adoption, selvom lovgivningen blev indført i foråret. Vi ved ikke ret meget mere, andet end det hjerteskærende faktum at der ligenu er masser af masser af dejlige små børn, som bare venter på, at det juridiske falder på plads, så de endelig kan blive hentet af deres nye forældre, og desværre er det slet ikke usandsynligt, at vores lille snøffel allerede har været matchet i månedsvis og nu bare "hænger i systemet". Et enkelt barn er dog på en eller anden måde sluppet i gennem systemet, så vi nu er rykket til plads nummer 4. Nu er det så bare at forholde sig til meldingen om, at vi ikke skal regne med, der sker noget i løbet af de næste par måneder, så vi forsøger at ruste os til at runde endnu en jul som tre og ikke fire.

Der gik man så og var mentalt højgravid, indtil terminen pludselig blev rykket et uvist antal måneder ud i fremtiden. Det er vist ingen hemmelighed, at jeg hater ret så meget på min status som ventende på Sydafrikalisten ligenu. Så tæt på... Og dog så langt fra...

Status på ventesituationen

Jeg skylder vist en update på formidlingen - også selvom den ikke er så munter, som jeg kunne ønske mig.
Det forlød fra alle leder og kanter, uofficielle og officielle kanaler, at der efter VM ventede os et sandt baby boom. Med et par måneders stilstand og så en måneds VM, burde der jo være unger nok at formidle. Men indtil videre er det kun et enkelt barn som er bragt i forslag, så vi nu er nummer fem på listen. Hardly, et baby boom. Så jeg prøver jeg at indstille mig på, at jeg alligevel nok bliver nødt til at starte et nyt skoleår, nye klasser, ny planlægning, uden nogen vished om hvornår forløsningen kommer. Det svider.

Bold før baby

Så er det sikkert og vist. Ingen Snøflen før efter VM. Det kan ikke længere nåes at få barn i forslag og rejse ud og hjem inden VM. Det er okay. Vi har haft lidt tid at vænne os til tanken nu efter et par måneder med en aldeles inaktiv venteliste.
Vi håber der ikke ligger en bebs i Sydafrika matchet til os, som må vente fordi der er nogle der skal trille rundt med en bold først. D. 11. juli åbner formidlingen igen i Sydafrika og så kan de være sikre på at jeg står klar med kufferterne.

Ikke meget nyt under regnvejrsskyerne

Vi skriver den 15. maj og der er ikke meget nyt at berette om formidlingen fra SA. Et enkelt barn er der kommet, gudskelov til en familie som har ventet grusomt længe. Men vi må jo sande at deadline for at nå det inden VM lurer faretruende tæt på i horisonten. De sidste par uger har ikke været decideret sjove med kolleger der bliver mere og mere nysgerrige og spørgelystne, og et arbejde der forventer svar på spørgsmål om klasser og arbejdsbelastning næste skoleår. Svar som jeg ikke kan give. Samtidigt er det ambivalent, for hvorend meget vi gerne ville smide alt hvad vi har i hænderne for at hente Snøflen hjem, så ville det ligenu gå ud over kolleger og elever, der pludselig ville stå med mine eksaminer. Så vi ruster os og er indstillede på at vores sommer ikke bliver byttet ud med sydafrikansk vinter, men håber så til gengæld inderligt på at forlydender om travlhed og mange børn efter VM kommer til at holde stik, så vi ikke skal vente længe derefter.

Flere unger!

Det er altså svært at følge med, når det vælter ind med børn, som det gør. Der er fem foran os, der har fået børn siden sidste opdatering, så uofficielt er vi nu nummer 10. Men på rygtebørsen forlyder det, at endnu to børn er kommet, hvoraf det ene i hvert fald er til et par foran os, så vi er faktisk nummer 9, eller måske endda 8!

I virkeligheden kan nummeret jo være aldeles ligegyldigt, og vi ved jo, at de har haft vores sag fremme dernede.

Lad os bare sige, at jeg igen har fået et utroligt nært forhold til min telefon...

Nr. 11... Banko!

Fandme om ikke også nummer 11 igår blev trukket ud og fik barn i forslag. Vi er nu nummer 14! Det er for alvor ved at blive virkeligt at Hugos status som storebror er lige om hjørnet.

Endnu et barn!

Smid da bare lige et barn mere oveni hatten - denne gang til nummer 6. Shit, det går huuuuuurtigt!

Så er vi nummer 15...

Sådan her ser det ud...

når man i høj fart nærmer sig en billet til Sydafrika:


Placering/journalnummer:

1 16906
2 16408 Ønsker at adoptere udvalgt barn
3 17046
4 17053
5 16833 Ønsker at adoptere udvalgt barn
6 17133
7 17118 Ønsker at adoptere udvalgt barn
8 16333
9 16251
10 16528 Ønsker at adoptere udvalgt barn
11 17150
12 15748
13 16235
14 15985
15 16233
16 15949
17 16978
18 17040
19 17132
20 17005

Siden formidlingen startede op efter den sydafrikanske sommerferie sluttede sidst i januar, er der allerede kommet 4 børn. Det betyder, at vi nu efter at have fået vores sag sendt ud midt i januar er uofficielt nummer 16, (det er os med det røde nummer). Og så skal det lige siges, at der altså er 50 mere på ventelisten efter os, så endnu engang må vi konstatere, at vi har ramt et heldigt tidspunkt at komme på ventelisten. Der var kun 50 i alt, da vi startede turen ned ad listen og mod snøflen.

Skulle det fortsætte i præcis samme tempo, så går vi fra 3 til 4 i maj. Lad os se, om der går så længe...

Det går forrygende!

Som tidligere skrevet kom vi på ventelisten som nummer 53. Da listen så blev opdateret for en uges tid siden var der imellemtiden kommet to børn, og der var desuden to som havde forladt listen af ukendte årsager. Derfor indtog vi ved opdateringen en smuk plads som nummer 49. I løbet af den sidste uges tid er der så igen matchet børn - hele to styks - så nu er vi uofficelt allerede nummer 47. Ydermere forlyder det på rygtebørsen at endnu et barn er matchet men ikke offentliggjort endnu. Så det går helt forrygende. Det er en fornøjelse at være på så aktiv en venteliste.

Når vi kommer ned omkring nummer 30, så vil vi blive bedt om at samle en masse dokumenter sammen, således at vi får vores sag sendt til Sydafrika når vi rammer nummer 20. Derfra kan det i teorien være når som helst at Snøflen - nu bedre kendt som Lillesøster m/k - bliver matchet til vores lille familie. I praksis er det dog mest almindeligt at der bliver matchet i top 5-10-stykker. En stor fordel, synes jeg, og noget som er lidt anderledes end proceduren sidste gang hos DA/Abba Adoptions.

Det var så lidt oplysning til folket.

Idag har der i øvrigt været fastelavn og jeg havde lavet et lille og helt uambitiøst mariehøne-kostume til Hugo. Men jeg kan ikke fremvise et eneste billede af barnet iført prikkerne. Han er småsyg og nægter at have det på. Særligt hatten med følehornene. Ja, jeg har faktisk ikke engang set ham i det, men det forlyder fra barnefaderen at han iførte Hugo det i morges i vuggeren, men det holdt vist ikke længe. Det er et utaknemmeligt job at lave fastelavnskostumer...