Det går forrygende!

Som tidligere skrevet kom vi på ventelisten som nummer 53. Da listen så blev opdateret for en uges tid siden var der imellemtiden kommet to børn, og der var desuden to som havde forladt listen af ukendte årsager. Derfor indtog vi ved opdateringen en smuk plads som nummer 49. I løbet af den sidste uges tid er der så igen matchet børn - hele to styks - så nu er vi uofficelt allerede nummer 47. Ydermere forlyder det på rygtebørsen at endnu et barn er matchet men ikke offentliggjort endnu. Så det går helt forrygende. Det er en fornøjelse at være på så aktiv en venteliste.

Når vi kommer ned omkring nummer 30, så vil vi blive bedt om at samle en masse dokumenter sammen, således at vi får vores sag sendt til Sydafrika når vi rammer nummer 20. Derfra kan det i teorien være når som helst at Snøflen - nu bedre kendt som Lillesøster m/k - bliver matchet til vores lille familie. I praksis er det dog mest almindeligt at der bliver matchet i top 5-10-stykker. En stor fordel, synes jeg, og noget som er lidt anderledes end proceduren sidste gang hos DA/Abba Adoptions.

Det var så lidt oplysning til folket.

Idag har der i øvrigt været fastelavn og jeg havde lavet et lille og helt uambitiøst mariehøne-kostume til Hugo. Men jeg kan ikke fremvise et eneste billede af barnet iført prikkerne. Han er småsyg og nægter at have det på. Særligt hatten med følehornene. Ja, jeg har faktisk ikke engang set ham i det, men det forlyder fra barnefaderen at han iførte Hugo det i morges i vuggeren, men det holdt vist ikke længe. Det er et utaknemmeligt job at lave fastelavnskostumer...