At overleve julen

Det er mig en gåde, hvordan vi overlever år efter år. Først er der gavekøb efter møjsommeligt studerede lister i køer med folk, der hoster og lugter, og man fryser, og det duer ikke at købe præcis det, der er på listen, for det er upersonligt, men ve den der tror, man bare kan købe hvad som helst. Så rakker man land og rige, eller i hvert fald den jyske del af provinsen, rundt i bil i snestorm på isglatte veje. Så sidder man der og hygger sig, gør man, og spiser svin i alle dens svinagtige arterie-tilfedtende afskygninger. Mens man sidder der og snakker om Bornholm, so help me God, skal man finde ud af, om man er lettet eller fornærmet over, at ingen taler om den 2½ års mentalt-gravide mave, man render rundt med. Er det virkelig kun mig, der kan se den? Og når det hele er overstået, skal man samle julepsykotisk barn op ad post-julegave-depressionen og hjælpe ham til at se, at et liv uden pebernødder og kalendergaver vel kan være ligeså godt, bare vi har kvalitetetstid sammen, ik?

Helt ærligt. Det er sgu da hårdt arbejde, det der jul.