Ikke den slags mor

Nu viste jeg jo et stk børnearbejde frem tidligere og var ved at revne af stolthed over Hugos kreative evner og den skønhed af en fyrfadsstage det endte ud i. Bare lige så I ikke tror, jeg er den slags mor, der klapper i hænderne, hver gang ungen slår en prut eller mister al kritisk sans, bare fordi en velmenende pædagogmedhjælper har afsat mit barn til en bunke papir og lim og saks. Eller ler, gran og kogler...Det her hjembragte Hugo den anden dag, for eksempel.

Skønhed inkarneret? Not so much... Men det er jo tanken der tæller.

Til gengæld kan jeg så konstatere, at jeg heller ikke er den slags mor, som holder sig for fin til at fortære den overskydende godtepose, barnet fik med hjem fra juletræsfest i dag (læg mærke til det var en ekstra pose - børn har jo ikke godt af den slags!). Hjælper det ikke lidt, at jeg ikke kun spiste slikket men også clementinen?