tirsdag den 23. februar 2010

En mail med indbygget spænding!



Denne mail fra vores adoptionsrådgiver tikkede ind i går. Og jeg skal da lige love for, at den fik spændingen til at stige, og hovederne til at snurre med teorier og gode forventninger.
Hvorfor skal de dog vide det? Tja, den mest sandsynlige årsag er vel at de vil til at matche os - dvs bestemme hvem der skal være vores lillesøster m/k! Matchningen i SA er jo - i hvert fald til en vis grad - personlig, hvilket vil sige at de kigger på os som familie og vurderer hvilket barn der kunne passe til os. Jeg kunne godt forestille mig at en faktor de ville inddrage i den beslutning var Hugos sydafrikanske stamme, som er at se ud fra navnet.

Men det er jo bare spekulationer. En ting er dog sikkert: de har haft fat i vores sag, og det er grande i sig selv. Måske er forløsningen nær... Det er i hvert fald pludseligt, og lykkeligvist, blevet meget virkeligt, at der går mennesker rundt i Sydafrika, hvis job det er at bestemme, hvem Snøflen ender med at være.

Nå jo, og så er vi forresten rykket to pladser mere!

2 kommentarer:

  1. Vi holder vejret!! Og venter på nyt fra SA.

    Kh. Birgitte

    SvarSlet
  2. Det er godt nok spændende nu - det kunne blive til påske, som da storebror kom ind i vores liv!

    Kærlig hilsen mormor

    SvarSlet