Regnbuen

Lørdag eftermiddag. Mine tre drenge og jeg i Eliassons Rainbow Panorama. Elsker den. Så smuk har vinterformørkede Århus aldrig været før.

Og jeg ved godt, jeg skylder opdatering på Busters nye vuggestueliv. Lad mig bare sige, at han eeeeelsker det! Mere om det senere.

A Day in the Life of Gugu

Well, not a day really, but 10 minutes, of any given day of my leave with Buster. So, former TLC-soldiers - here's an update on Gugs for those of you that took such good care of my boy. Just a few pictures of the little rascal.

Next week a new chapter takes its beginning. He'll be starting in daycare - not a day too soon. Mum does not provide enough entertainment anymore, so playmates and fun activities will be welcome, I'm sure. He's gonna love it.

Proficient user of youtube :-)

As you can see, he keeps me busy. By the way, he usually wears clothes, but enjoys teasing mum by taking it off when he can. Always up to something, preferably making trouble, but always with a big grin on his face. Inventive, curious, clever, loving and happy, simply Buster!

Ældsten 5 år

Hugo - nu med fem år på bagen og to rokketænder i kæften

Den var længeventet, Hugos fem års fødselsdag. Så stort var det, at der måtte tre dage til for at fejre det.

Først kom alle Hugos tanter og venner til Sydafrikafest. Det havde længe været et brændende ønske at holde sådan en, og det var mildest talt en bragende succes.

Festen kulminerede i ungernes fremførelse af sydafrikansk gummistøvledans. Det var genialt.

Lego Lego Lego

Dagen efter var det familiens tur til at flage og synge og æde.

Og så blev det tid til det helt store børnehave-rykind.

Godt træt, men meget, meget glad, vinkede den femårige farvel til sine venner og festlighederne for denne gang. Han er dog allerede begyndt at spørge hvor mange gange, han skal sove, før han bliver seks år.

Smuksak

Ældsten er blevet fotograferet i børnehaven. Er han ikke bare for lækker?

Toscana

Det kan godt være der ikke var nogen forlystelsespark. Eller nogen zoo. Eller noget børnefjernsyn eller skuffer fulde af legetøj. Alligvel har drengene og vi haft den mest fantastiske ferie sammen i Toscana i sidste uge. Vores første sammen alle fire. Vi havde lånt min kære kollegas smukke stenhus midt på Monte Cetona i de mest mageløse omgivelser.

Ferien startede dog lidt dramatisk. Indenfor en halv time efter vi var kommet, var Buster faldet og havde fået en kæmpe bule i panden, og fem minutter efter slog han en dyb flænge i panden på en radiator. Afsted gik det ud på de små bjergveje igen sammen med naboerne Fernanda og Luigi i jagten på en læge, der kunne lime ham sammen igen. Det lykkedes heldigvis, og han havde heller ikke hjernerystelse, som vi ellers også skulle observere for.

Resten af ugen var heldigvis slet ikke dramatisk. Og netop derfor var den lige præcis, som den skulle være. Det kan godt være lidt en øvelse at komme så meget ned i tempo, men hvor er det skønt, når det lykkedes. Vi tilbragte ugen med ture til de nærliggende byer. Med gelato og tiramisu. Og med at bade i poolen, i Lago de Trasimeno og i varme kilder fra jordens indre.

 

Lago de Trasimeno



Varme kilder i San Casciano del Bagni



Orvieto



Campo'en i Siena

Det var et tiltrængt og solrigt åndehul midt i efterårets trummerum. Og det er helt sikkert ikke sidste gang vi har været i den del af Italien. Toscana går lige i hjertet - og maven!

Barsel billigt til salg

Buster og jeg har ramt muren - barselsmuren! Vi keeeeeeder os!

Eller altså, dvs jeg ville jo befinde mig ganske glimrende med at få lov at ligge med sofaen på ryggen og se Dr. Phil hele dagen, men det er som om, det ikke står øverst på Busters to-do liste. Han er jo for hulan en lille kvik pommes frites på 16 måneder, der trænger til at blive underholdt, aktiveret og stimuleret. Hans sociale og kognitive behov overstiger langt hvad jeg kan tilbyde ham. Når han ikke lige render og spiser de madrester på køkkengulvet han kan finde, eller smider min telefon i skraldespanden eller tømmer bogreolen, ja, så henter han sine sko og kigger på mig og spørger "tur?". Han vil ud og frem i verden den lille rolling. Men nu er det bare sådan, at vi først har plads i vuggestuen d. 1. december. Imellemtiden  forsøger jeg så at støve aktiviteter op, men svømning og rytmerangle er kun for babyer på under 1 år. Så Buster må nøjes med sin kedelige mor. Og Bamse selvfølgelig. Og mor, ja hun har heldigvis sin puter.

Busters barnedåb

Så blev Buster dyppet og angiveligt indlemmet i klubben for Guds børn. Jeg ved ikke lige med det sidste, men igår trådte det lille menneske i hvert fald sådan for alvor ind i vores familie og ind i sit navn, og uanset om man tror eller ej, så var det et højtideligt og stort øjeblik, da Erik og jeg gik med den lille mand i hånden om ad kirkegulvet. Selve dyppelsen gik fint, omend han undrede sig noget over det utidige bad og de mange mennesker omkring ham.

Efter gudstjenesten holdt vi fest på min arbejdsplads, Langkær Gymnasium, og jeg tror stadig de gamle halvfjerdser-mure vibrerer efter den fest, de mange rollinger satte gang i. Det var i høj grad en fest på børnenes præmisser - lige som vi ønskede det. Og dåbsbarnet, den lille festabe, skulle eddermame ikke gå glip af noget så han nøjedes med tre kvarters powernap inden han fortsatte med at være midtpunktet for sit party. En lille konge var han. Havde sit helt eget følge af beundrende store børn der gik ved siden af og bagved og foran ham rundt på hele skolen. Han var godt passet på. Og godt underholdt!

Buster og et par af hans supporters: Der blev løftet og holdt ved og holdt i hånden og krammet



Dåbsbarnet og hans Tante Fadder Mette