Først vælter det ind med børn, og man indstiller sig på, at det nok er lige om lidt nu nu nu de ringer. Og hvad sker der? Nada. Zip. Absolut nul og niks og ingenting. Det er nu en måned siden, der sidst kom et enkelt barn i forslag, og før det havde der også været stilhed i noget tid. Så sidder man lige der og tænker, hvorfor man dog lod sig rive med. Vi undrer os over de manglende børn og bider tænderne sammen. Velmenende og nysgerrige kolleger, der også undrer sig over, at jeg stadig arbejder, holdes fra livet. "Nej, vi ved ikke noget, før de ringer". Og sådan er det. Vi ved ingenting. Der var bare lige en overgang, hvor vi bildte os ind at vide noget. Snydt igen.
Jeps... i en nøddeskal...!!! :o(((
SvarSletØv for en nøddeskal :(
SvarSletJep øv øv
SvarSlet